Rapport over mulige fejl

Rapport over mulige problemer

Det kan være praktisk at trække en rapport over mulige fejl i sit slægtsforskningsprogram, så man kan se, om der er nogle fejl, man skal have rettet. Vær opmærksom på at ikke alt rapporten finder frem til er reelle fejl, men mere om det senere.

Legacy og andre programmer

Jeg benytter programmet Legacy, andre programmer har sikkert samme funktioner, men der kan være forskel. Hos mig går jeg ind i Rapporter, vælger Andre rapporter og vælger Mulige problemer.

Hvordan finder du nemmest personerne?

I rapporten er et nummer også kaldet Person RIN. Det er et entydigt nummer, så jeg søgte efter Person Person RIN Lig med xxx. På den måde får jeg præcis den person, som jeg har behov for. Søger man efter en Hansen, kommer der jo mange op, så derfor søger jeg efter det entydige nr.

Børns rækkefølge

Det var nemt, for jeg gik ind på familien højreklikkede på børnene og valgte sorter børn. Nu er søskenderækken sorteret i kronologisk rækkefølge med det ældste barn øverst og det yngste barn nederst.

Fejl opstår, når man ikke har tastet børn ind i rækkefølge. Man begynder jo med sin egen ane, når man så finder ældre og yngre søskende, ja, så bliver de jo ikke fundet i kronologisk rækkefølge. Men nemt er det at sortere dem. Hvis du ikke sorterer børnene vil de i dine rapporter stå i den rækkefølge, som du har fundet dem i. Hvis du f.eks. laver en rapport over din tiptipoldeforældres efterkommere.

Begravelsesdato er mere end 30 dage efter dødsdato

I Danmark bliver de fleste afdøde begravet inden for en uge, og det er derfor værd at undersøge, hvis du har nogle personer, som er begravet mere en 30 dage efter dødsdatoen. Skyldes det en tastefejl?

Jeg havde to personer, begge er fiskere, hvis båd kæntrede. Det er derfor ingen fejl, i disse tilfælde. Derfor vælger jeg knappen Marker som ’intet problem’. Det betyder, at disse ikke kommer med næste gang, jeg laver en rapport over mulige problemer. Med mindre jeg vælger at se, hvilke problemer jeg tidligere har valgt ikke skal med i disse rapporter.

Dåbsdato er før fødselsdato

Her kan være tale om, at man har byttet rundt på dåbsdato og fødselsdato. Jeg havde et tilfælde, hvor jeg havde skrevet at hun var født ca. 1791 og døbt 10. oktober 1790. Fødselsåret har jeg sikkert haft fra en folketælling, og så har jeg siden fundet dåben i kirkebogen, uden at få ændret til korrekt fødselsår. Dengang skulle børn døbes senest 8 dage efter fødslen. Fra 1828 skulle barnet være døbt senest 8 uger efter fødslen. Efter 1813 er der skemaer i kirkebøgerne, så derfor blev fødselsdatoen også skrevet ind. Før skemaerne skrev præsterne i bøger med blanke blade, og for præsten var dåben interessant ikke selve fødslen.

Børn født før forældrenes ægteskab eller for tidligt/sent efter forældrenes ægteskab

Der er mange børn i min slægtsdatabase, som er født før forældrene blev gift, eller barnet blev født hurtigere end normalt efter forældrenes ægteskab. Jeg skal have dem set igennem, og det vil sikkert vise sig, at de fleste datoer og årstal er korrekte. Men der kan også være fejl, og så er det godt, at få dem rettet. Der er også nogle, hvor det står, at første barns fødsel finder sted senere end normalt efter forældrenes vielsesdato. Her kan der være en ældre bror eller søster.

Rapporten fortæller også, at når er for længe mellem ”disse to børns fødsel er længere end normalt Bekræft børns fødselsdatoer. Måske mangler der et barn.”

Gode råd til din rapport over mulige problemer

Vær opmærksom på, at du kan vælge, hvilke parametre, du vil se på, og du kan skrue på, hvor mange måneder, der f.eks. må være mellem børnene i en søskendeflok, når du laver din rapport over mulige fejl.

Begynd eventuelt med at lave en rapport med standardindstillingerne og se, hvordan det ser ud. Er det for uoverskueligt, så begynd for eksempel med at sortere børns rækkefølge, personer, hvor begravelsesdato er mere end 30 dage efter dødsdato og hvor dåbsdato er før fødselsdato.

God fornøjelse med at få rettet dine mulige problemer.

Tilmeld dig Slægtsforskerskolens nyhedsbrev.

Hvorfor er du slægtsforsker?

Slægtsforskning er noget kedeligt historie-noget for gamle mennesker, synes at være en herskende fordom. De tager fejl. Der har altid været yngre mennesker, som synes, at slægtsforskning og historie er interessant. I dag er det bare langt nemmere at lære sin afdøde familie at kende, fordi man kan sidde hjemme eller en sommeraften på ferien, mens børnene er lagt i seng, og finde nye oplysninger. Det gælder også for personer, som bor langt fra landsarkiverne at flere har mulighed for aktivt at dyrke interessen slægtsforskning.

Slægtsforskningen har givet mig muligheder, som jeg ikke havde forventet at få. Kun det sidste punkt gælder alle os slægtsforskere.

Jeg har truffet fantastiske mennesker

Slægtsforskere kan være gavmilde og generøse. De hjælper dig gerne med at tyde nogle ord, du ikke kan læse. De kan også foreslå kilder, som du endnu ikke har brugt. Der er en guldgrube af viden og en glæde over, at finde en ligesindet, som man kan dele frustrationer og glæder med.

Jeg har skrevet bøger og artikler

Da jeg var ung, ville jeg gerne være forfatter. Problemet er, at jeg ikke er særligt god til at finde på, så det har lange udsigter at blive skønlitterær forfatter. Jeg har skrevet adskillige artikler til Slægt & Data og lokalhistoriske årbøger, når jeg fandt noget særligt spændende. Siden blev det til bøger skrevet sammen med Kathrine Tobiasen. Naturligvis om slægtsforskning. Man bliver ikke rig af at være forfatter, og arbejdet med at skrive en bog er meget større, end man tror, når man går i gang, men drømmen om at blive forfatter blev udlevet. Dejligt.

Det er stadigvæk muligt at købe Slægtsbog – udfyld den selv.

Jeg har undervist i slægtsforskning

Det kom som en overraskelse for mange; også mig selv, da jeg begyndte at undervise på aftenskole. Det blev en fin introduktion i, hvordan man tilrettelægger undervisning, så man får fortalt de vigtigste ting i den rigtige rækkefølge.
Det var utroligt inspirerende at møde uerfarne slægtsforskere og se deres begejstring, når de fandt ud af, hvordan arkivalierne og forskellige databaser skulle bruges.

Jeg har siddet i bestyrelsen for en landsdækkende forening

Første gang, jeg sad i bestyrelsen med helt fremmede mennesker, var da jeg kom i bestyrelsen for en landsdækkende forening. Tidligere havde jeg siddet i bestyrelsen for personaleforeninger, hvor vi skulle planlægge aktiviteter for vores kollegaer.
Her var der tale om at varetage 7.000 medlemmers interesser og daglange møder og personer, hvis dagsorden ikke altid lignede de andres. Erfaringerne bruger jeg i mit nuværende bestyrelsesarbejde.

Jeg kan placere min familie i historien

Det kan du forhåbentlig også, ellers er du sikkert på vej til det. Historien om min hestetyv er velkendt, men der er også historien om den ugifte kvinde, som fik fire børn med fire forskellige mænd og hende, som drog til København og blev gift med en mand, som senere bliver velhavende håndværksmester.
Kendte mennesker er der ikke mange af, men der er bønder i massevis. Det er trods alt også dem, der var flest af. Jeg ved, hvem der deltog i treårskrigen (1848-50) og Napoleonskrigene. Jeg ved, hvem der var omfattet af stavnsbåndet, da det blev opløst og har samlet oplysninger om de nye skoler, alle børn skulle gå i fra 1814.

Hvorfor er du slægtsforsker?

Det frække svar: Fordi det nok er den eneste hobby, hvor det er i orden at blive glad, når man finder et dødt familiemedlem.
Er der andre grunde til, at du er slægtsforsker?

Gode råd når du vil arrangere familietræf

Familietræf omkring et veldækket bord

Hvilke overvejelser bør du gøre dig, når du vil arrangere et familietræf?

Familietræffets indhold

Skal I mødes og hygge, eller skal der også være noget slægtshistorie? Skal I sidde over noget mad og tale sammen, eller skal I også lave noget aktivt, som udflugt til slægtsgården, familiegravstedet eller rundvisning et spændende sted?

Samarbejde

Det kan være inspirerende at samarbejdede med en eller flere slægtninge. Læs videre “Gode råd når du vil arrangere familietræf”

Slægtsforskning på nettet – 3. udgave

Slægtsforskning på nettet 3. udgaves forside

3. udgave af ”Slægtsforskning på nettet” udkommer i slutningen af marts på forlaget Libris. Som de to første udgaver er den skrevet af Kathrine Tobiasen og Gitte Christensen.

Mange vigtige kilder er tilgængelige på nettet. Begynderen og den letøvede vil have slægt af at læse Slægtsforskning på nettet. Bogen er endnu ikke kommet ud på bibliotekerne, men vil snart kunne bestilles. Vil du gerne købe dit eget eksemplar, kan det købes ved forlaget Libris.

Slægtsforskning på nettets indhold

Læs videre “Slægtsforskning på nettet – 3. udgave”

Slægtsforskning på De Vestindiske Øer

Aner på De Vestindiske Øer har jeg ikke fundet antydningen af. Hovedparten af mine aner er fra Jylland, især Hjørring og Aalborg Amt, men derfor kan det være interessant at læse om andre dele af historien.

Fra Dansk Vestindien til De amerikanske jomfruøer

31. marts 1917 blev de tre danske vestindiske øer overdraget til USA, som havde betalt 25 millioner kroner. Øerne havde da været i dansk besiddelse i næsten 250 år.

De to ubeboede øer blev annekteret i 1672 (Sankt Thomas) og 1718 (Sankt Jan) af det danske selskab Vestindisk-guineisk Kompagni, mens Sankt Croix blev købt i 1733 af de franske vestindiske kompagni. Fra 30. august 1754 havde Vestindisk-guineisk Kompagni ikke længere eneret på handelen med slaver og selskabet blev solgt til den danske stat.

Hvem kan du finde oplysninger om?

Læs videre “Slægtsforskning på De Vestindiske Øer”