Om

Om | Slægtsforskerskolen

Foto af forfatter og slægtsforsker Gitte Christensen
Portræt af forfatter og slægtsforsker Gitte Christensen

Jeg hedder Gitte Christensen og er en erfaren slægtsforsker, som har skrevet flere bøger om slægtsforskning.

Min blog er ment som inspiration til din slægtsforskning, herunder hvad jeg falder over inden for slægtsforskningens spændende verden.

Særligt til begyndere

Hvad er slægtsforskning?

Gode råd til begynderen

10 gode hjemmesider til begynderen

Inspiration til slægtsforskning

Sortklædte brude

Brug aviserne

Hvad optager mig?

Slægtsbog – Udfyld den selv

 

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag inspiration direkte i din mailboks.

Om mig

Jeg er forfatter til flere bøger. I 2017 kom en ny revideret udgave af Slægtsforskning på nettet, og jeg har planer om at udgive endnu en bog på mit eget forlag om at skrive erindringer i 2018. Titlen er ikke endelig fastlagt men følg med i mit nyhedsbrev, hvor jeg kommer med et introduktionstilbud, senere på året. I 2016 udgav jeg Slægtsbog – Udfyld den selv. Den er lige så brugbar, som den er flot.

Jeg har skrevet en række artikler om slægtsforskning bl.a. i årbogen Fra Himmerland og Kjær herred og Slægt & Data. Jeg sidder desuden i redaktionen for medlemsbladet Slægt & Data.

Foredrag holder jeg i 2017 blandt andet i Rødovre, i Oslo og i Glostrup. Mine foredrag handler oftest om, hvordan man gør sin slægtsbog mere spændende, men jeg holder også foredrag om at komme godt i gang med Slægtsforskning. Fra efteråret 2018 holder jeg foredrag m at skrive erindringer.

Min slægtsforskning

Jeg blev bidt at slægtsforskerbacillen som ung. Jeg kan føre min slægt tilbage til Skjalm Hvide, som levede i middelalderen. Hovedparten af de ca. 700 aner, som jeg kender, levede på landet primært som fæstebønder i Jylland.

Hvordan kom jeg i gang med at slægtsforske?

Det tidligste jeg kan huske er, at jeg var fascineret af at nogle (kvinderne) fik nyt navn. Jeg hedder Christensen til efternavn lige som mine forældre. Min far har altid heddet Christensen. Min mor kom først til at hedde det, da hun blev gift. Min mors pigenavn var det samme, som min mormor og morfars efternavn. Her var historien den samme, at min morfar havde haft sit efternavn hele livet, mens min mormor også havde heddet noget andet. For en 5-6-årig, var det lidt svært at holde styr på. Så var det nemmere på min fars side, for hans forældre hed også Christensen. Det vil så sige, at min farmor jo engang hed noget andet end Christensen, nemlig Jacobsen og desuden havde hele fem navne, så blev jeg helt rundtosset.

Nogle år senere satte min farmor sig ned og fortalte om mine oldeforældre og tipoldeforældre og viste billeder af dem. Efter hendes død arvede jeg hendes slægtsforskning, og det blev stammen til den store viden, jeg i dag har om slægten.