Hvorfor bliver Peder hestetyv?

Hvorfor bliver en ung mand hestetyv?

Peder Iversen bliver født i 1775 og vokser op hos sine bedsteforældre. Hans forældre er ikke gift, og faderen nægter at være far til barnet. Ifølge retssagen har Peder Iversen en trist tilværelse uden megen omsorg og kærlighed. Hans mor, Helle Pedersdatter er klar over det, men hun protesterer ikke, fordi hun ikke kan have sønnen hos sig på grund af fattigdom.

Ud at tjene

Da Peder Iversen er blevet så stor, at han kunne komme ud at tjene, blev han hyrde i tjeneste hos beboerne i Brandborg i Ajstrup Sogn. Her var han et år. Af folketællingen i 1787 fremgår det, at Peder tjener hos Abraham Madsen og hans familie i Melsted i Sulsted Sogn. Derfra kom han til Jørgen Østergaard i Tylstrup, hvor han var om sommeren. “Thi samme Efteraar var det hand rømte og kunde hand maaske den gang være en 13 á 14 Aar.”

Han tjener forskellige steder, før han i 1791 opholder Peder sig langt længere mod vest, hvor han bliver konfirmeret i Tved Kirke i Nors Sogn i Thisted Amt. Tilsyneladende har Peder Iversen sat pris på sognepræsten i Nors Sogn, for i påsken 1794 går han til alters hos hr. provst Anders Hvass, selv om han tjener hos Jens Nielsen i Vester Vandet Sogn. Jens Nielsen bor på Vandetgård med sin kone Inger Poulsdatter Nordentoft. Vandetgård er en af de største og bedste gårde i Vester Vandet Sogn. Udover Jens Nielsen og Inger Poulsdatters tre voksne børn har de fem tjenestefolk, så det var en gård, som krævede en del arbejdskraft.

Thisted Marked

Ud over torvedagene er der marked i Thisted fire gange om året. Tirsdag 17. juni 1794 er den 18-årige Peder Iversen til Thisted marked. Han drikker en del øl og brændevin sammen med Christen Nordentoft, “som nu er rejst til København”, og Peder Pedersen fra Wording foruden en del flere, som Peder Iversen ikke husker navnene på bagefter.

Peder forlader først markedet noget efter, at solen er gået ned. Om natten mellem den 17. og 18. juni kommer han frem til gården, hvor han tjener. Alle sover, da han kommer hjem, og han får ubeskrivelig trang til at rejse til Tylstrup for at besøge sin mor.

Hestetyv efter besøg på Thisted Marked

Peder Iversen kommer forbi en mark, hvor en hest står tøjret. Da det sker om natten, og han ikke er særlig godt stedkendt, rider han mod vest og altså i modsatte retning af Tylstrup, som ligger mod øst.

Først da Peder kommer til Klitmøller ved Vesterhavet, går det op for ham, at han er redet forkert.

Efter tre dages forløb kommer Peder til Tylstrup. Moderen og hendes mand spørger naturligvis, hvis hest det er, at Peder er i besiddelse af. Han fortæller dem, at han har købt den, og at hans hensigt alene er at besøge dem.

Efter han har opholdt sig en dag hos sin mor i Tylstrup, rider han tilbage mod Vester Vandet på den sorte hest, som han lånte i Vester Vandet.

Afsløret som hestetyv

I landsbyen Røgel i Brovst Sogn møder Peder Iversen en mand, som han ikke kender. Manden spørger, om ikke Peder vil bytte hesten. Det vil Peder gerne. De bliver enige om, at Peder skal have 5 rigsdaler foruden en sort hoppe.

Efter de to har drukket lidkøb, fortsætter Peder rideturen mod Vester Vandet. I Øsløs Bisgaard møder Peder Iversen Niels Jensby, som ejer den hest, som Peder havde fundet tøjret på en mark.

Niels Jensby spørger Peder, om “han havde borttaget en sort hest og dermed var bortredet”. Det nægter Peder i begyndelsen.

Da Niels Jensby senere giver Peder en dram, vælger Peder at tilstå, også fordi han frygter, at hans fortsatte benægtelse kan gøre ham fortræd. Da han har tilstået, afleverer Peder den ombyttede hoppe og de 5 rigsdaler, som han havde fået i bytte til Niels Jensby. Han følger med Niels Jensby til Thisted, hvor Peder bliver overleveret til rettens behandling.

Retssag

Retssagen begynder lørdag 28. juni 1794 på Thisted samt Hillerslev-Hundborg Herreders Ting.

Peder Iversen forklarer i retten, at han hverken havde i sinde at beholde hesten eller de penge, som han havde fået i bytte, og at alle pengene var i god behold. Han ville aflevere begge dele til hestens ejer. Hvis hestens ejer ikke var tilfreds med det, ville han se, om han kunne gøre noget andet for at stille ejeren tilfreds.

Peder bliver i retten spurgt, hvorfor han nægtede, at han havde taget hesten, da han mødte Niels Jensby i Øsløs Bisgaard. Det skyldtes, at han ikke kendte Niels Jensby, og han ville skjule sin udåd så længe som muligt.

Niels Jensby fortæller retten, at hans sorte hest, som var 10 år gammel og havde en værdi af 20 rigsdaler, stod tøjret på Thinstrup mark, som lå ca. ½ mil øst for Vester Vandet. Så snart han havde opdaget, at hans hest var borte, og Peder Iversen var rømmet fra Vester Vandet, fik han mistanke om, at den unge mand havde taget hesten.

Niels Jensby fortæller desuden, at han ud over den sorte hoppe og de 5 rigsdaler havde fået en gammel saddel og et bidsel, som han ikke ved, hvor kom fra. Han havde fundet hoppens ejer og havde byttet den og pengene. Han havde fået sin egen hest tilbage, og derfor har han ikke længere noget udestående med Peder Iversen.

Peder forklarer, at han havde taget hovedtøjet og bidslet et sted vest for Thinstrup. Det havde været mørkt, og han havde været fuld, så han kunne ikke huske præcist, hvor han havde taget det, men det havde været hans intention at levere det tilbage.

Herefter ophører dagens retsmøde Peder Iversen bliver overleveret til arrestforvareren.

Lørdag den 19. juli 1794 fortsætter retssagen. Jens Nielsen, som Peder Iversen tjente hos, bekræfter i retten, at Peder ikke spurgte som tilladelse til at forlade sin tjeneste for at besøge sin mor. Jens Nielsen oplyser endvidere, at Peder Iversen havde været ærlig og tro i hans tjeneste. Dog havde den unge mand lånt noget tøj af hans voksne hjemmeboende søn, Niels Jensen. Det drejede sig om: “en blaae Klædes Kiol, en Flammet Hvergarns Trøye samt et par guld Skind Buxer med Sølv Knapper i og et par blaae Uldne Strømper”. Peder Iversen tilstår, at han havde lånt tøjet af Niels Jensen.

Under retssagen afhøres også de to piger, som tjente hos Jens Nielsen. Dorthe og Kirsten fortæller, at Peder Iversen havde bildt dem ind, at han havde købt hesten ved markedet, og at han ville ride bort nogle dage for at skaffe penge til at betale for hesten. Pigerne bekræfter, at Peder Iversen bar Niels Jensens tøj. De har i øvrigt kun godt at sige om Peder, som de først havde lært at kende, da de kom til Vester Vandet i påsken. Peder bliver spurgt, om han havde sagt således til Dorthe og Kirsten. Han havde på det tidspunkt stadig været fuld, så han kan ikke huske, hvad han fortalte dem.

Under retssagen er Peder Iversen i øvrigt “løs og ledig”, hvilket betyder, at han ikke var i lænker.

Man havde fundet frem til ejeren af den sadel og det bidsel, som Peder havde lånt et sted vest for Thinstrup. Anders Jensen af Ladegaard i Sjørring Sogn havde manglet de to borttagne dele, men efter han fik dem tilbage, har han ikke noget udestående med Peder Iversen.

For at finde ud af om Peder Iversen er den, som han udgiver sig for, herunder at han rent faktisk stammer fra Tylstrup i Ajstrup Sogn, skriver retten et brev til præsten i Ajstrup med en lang række spørgsmål.

Præsten boede ikke i sognet, da Peder boede der, så han får hjælp fra blandt andre Peders moder, Helle Pedersdatter, med besvarelsen af spørgsmålene. Hun oplyser, at hun ikke ved, hvordan Peder havde opført sig, mens han boede hos sin moders stedfader, Henrich Jensen i Vadum. Mens sønnen boede hos hende, hørte hun aldrig om problemer, og heller ikke de steder, hvor han havde tjent. De havde tværtimod været tilfredse med hans indsats.

Der var ingen, som havde mistænkt Peder for tyverier i Ajstrup Sogn. Dog mener moderen, at sønnen havde fået lyst til spil og drik, mens han tjente på Østergaard.

Dommens dag

Tirsdag den 28. oktober 1794 får vi et sammendrag af sagen: Peder Iversen har “godvillig og utvungen Tilstaaelse for at handlingen af ham Virkelig er begaaet”, dog indrømmer han, at han havde forsøgt at holde sin forbrydelse skjult så længe som muligt, selv om han ville levere det stjålne tilbage.

Man kan forestille sig, at Peder Iversen har været urolig for at få sin dom, for han skulle dømmes efter Forordningen af 20. februar 1789 ang. nærmere bestemmelse af straffe for tyve og hælere. Hvis han blev dømt efter § 4, ville han få livsvarigt fængsel.

Livsvarigt fængsel for hestetyveri får Peder Iversen ikke, idet retten tager hensyn til hans manglede sjælekræfter, da han tog hesten. Med de manglende sjælekræfter henvises til, at han ikke var ved sin fornufts fulde brug efter den foregående dag og nats druktur.

Retten tager hensyn til hans unge alder og især underretningen fra sognepræsten i Ajstrup Sogn, hvor han stammer fra. Præsten beretter om et barn, som er uønsket af sin far, og at han bor hos sin mormor og hendes mand, fordi hans ugifte mor ikke kan forsøge han. Moderen er ikke sikker på, at drengen får al den opdragelse og skolegang han burde, men hun var ikke i stand til at gøre det bedre selv. Lærdom fik han ikke meget af, da han var flyttet hjem til hende. Hun havde ikke råd til at lade ham besøge sognets offentlige skole.

Fordi Peder Iversen på grund af sine ringe kår ikke fuldt ud er klar over forbrydelsens alvorlige karakter, nøjes man med at dømme Peder efter den mildere § 1 i Forordningen af 20. februar 1789 ang. nærmere bestemmelse af straffe for tyve og hælere. Peder Iversen accepterer dommen og erklærer, at han gerne ville til Viborg Tugthus, så han kan komme i gang med at afsone straffen.

Voksenliv

Peder Iversen bliver gift omkring 1803 med Ane Rasmusdatter, datter af Rasmus Bech fra Korup, Solbjerg sogn, (ægteskabet er ikke fundet i kirkebogen). De får to børn, Anne Johanne Pedersdatter født 1804 i Solbjerg og Jacob Pedersen født 29. september 1806 i Solbjerg. Peder Iversen er husmand i Korup, Solbjerg Sogn, da børnene bliver døbt.

I forbindelse med hustruen Anes død i 1809 omtales han som soldat. ”Soldat Peder Iversens Hustru Ane Rasmusdatter, Inderste hos Gaardmand Christen Christensen i Trinnerup, 37 aar gl. døde i Barnsnød uforløst”.

Peder Iversen er soldat i 3. jydske Infanteriregiments 4. battaillions 2. musqueteer-Compagnie. Han nævnes blandt modtagerne af munderingspenge. Han forlod den stående hær i 1805.

Ved sønnen Jacobs konfirmation i 1821 står det, at Peder Iversen er tjenestekarl i Aalborg. Det har ikke været muligt at finde hans dødsfald og begravelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.