10 gode hjemmesider til begyndere i slægtsforskning

Der findes mange gode hjemmesider for slægtsforskere. Denne blogpost viser dig 10 gode hjemmesider til begyndere i slægtsforskning.

Sted – lokalitet

I Danmark er arkivernes samlinger inddelt efter proveniensprincippet. Det betyder, at de er inddelt efter den myndighed, som har skabt kilden.
Når du skal bruge en kirkebog for at finde oplysninger om fødsel, dåb, konfirmation, vielse, død eller begravelse, så skal du finde ud af, hvem der har ansvaret for den. Det har sognepræsten i det sogn, hvor den kirkelige handling finder sted. Spørgsmålet er så, hvordan finder du ud af, hvilket sogn du skal lede efter?
Du kan benytte Krabsen.dk.  I Krabsens stednavnedatabase kan du søge efter et stednavn, hvis du ikke ved, hvilket sogn en bestemt by hører til.
København vokser eksplosivt i årenes løb, og der kommer nye sogne efterhånden, som der kommer flere indbyggere i de enkelte sogne. Desuden flyttede mange rundt i byen, især i deres yngre år.
Hvis du ved, hvilken gade din familie boede i, så benyt Salldata til at slå gaden op . Vil du gerne vide, hvordan sognene ligger i forhold til hinanden, så benyt Rigsarkivets sognekort over København.

Kilderne

Kilder skabt af myndighederne finder du i Rigsarkivet. Nogle kommunale arkiver skal du dog finde hos stadsarkiverne (kun store kommuner har stadsarkiver).
Kirkebøger finder du her. Vælg amt hvis du kender det. Sognet skal du vælge. Herefter vælger du det rigtige årstal. Klik på +’et og få det bedste overblik.
Indscannede folketællinger finder du også hos Rigsarkivet. Mange foretrækker dog at benytte de indtastede folketællinger hos Dansk demografisk database eller Danish Family Search.

Københavnere

Politiets registerblade er en slags folkeregister for perioden 1890-1923. Her kan du se, hvor folk boede. En fantastisk kilde for københavnere. Har du ikke aner i København, men har familie som er ”forsvundet” i perioden, kan de være flyttet til København.

Lokale arkiver

Der findes flere end 500 arkiver i Danmark. Skriv sognets navn og ordet arkiv i Googles søgefelt, og du vil sandsynligvis finde et arkiv, som dækker det lokalområde, hvor dine familie har boet. De lokale arkiver gemmer arkivalier om det helt lokale. De er afhængige af, hvad folk har afleveret til arkivet, så det er meget forskellig, hvad de har.
Fotos kan du blandt andet se på arkiv.dk.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, hvis du ønsker at modtage inspiration til din slægtsforskning.

Oven for kan du læse 10 gode hjemmesider til begyndere i slægtsforskning. Hvilke vil du anbefale?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.