Giv fotografierne luft

Vi slægtsforskere har meget, vi gerne vil fortælle. Utællelige er de timer, som vi lægger i slægtsforskningen, fordi vi ikke kan lade være. Vi er begejstrede, når vi finder nye brudstykker til puslespillet, uanset om vi dechifrerer arkivalier, læser bøger eller artikler om lokalhistorie eller vi finder billeder til at illustrere vore aners liv.

Nogle slægtsforskeroplevelser skal kun deles med andre slægtsforskere

For nogle år siden fortalte jeg glædestrålende, at min tiptipoldeforældre var døde. Folk var ikke imponerede! De mente, at det var ganske selvfølgeligt. Min påstand om, at man i princippet ikke kan vide det, før kilderne har bekræftet, at de var døde, blev fejet bort med en hovedrysten. Mest havde de vist ondt af mig. Mange slægtsforskere har tilsvarende historier. Skriv DIN historie under dette blogindlæg.
Hvor jeg fandt mine døde tiptipoldeforældre? De boede hos den søn, som var forsvundet for mig. Da det lykkedes mig at finde ham, var det at gennemgå, også det sogns kirkebøger, og under begravede i 1905 og 1912 fandt jeg dem.

Plads til forbedring

Jeg er stor tilhænger af, at man af og til stopper op og vurderer kvaliteten af sit arbejde. Vi bliver hele tiden dygtigere, og nogle dage har man et bedre blik for tydning af en tekst eller opsætning af sin slægtsbog.
Da jeg i dag skulle tjekke noget om Ane Johanne Tonnisdatter, som døde i Hadsund, så jeg det straks! Der var ikke luft nok på siden.
Ved at gøre det øverste billede større og rykke tabellen med børnenes aner ned på næste side, ville siden blive mere harmonisk. Desuden har jeg ændret på de to fotografier midt på siden. De er gjort lidt bredere, så de på side 2 har samme bredde som det store fotografi. De få ændringer betyder, at side 2 fremstår mere harmonisk end side 1. De to fotografier ved siden ad hinanden er nu placeret, så den nederst kant er lige ud for hinanden, hvor de på side 1, var mere kantet.
Nogle få ændringer, som gør det lidt mere interessant at læse indholdet, selv om der ikke er ændret meget.

Moralen: Når du sætter din slægtsforskning på, så sørg for at der er luft omkring dine billeder. Giv fotografierne den plads, som de fortjener. Kan de være store, uden at det går ud over kvaliteten (at de bliver kornede), så gør det. Et billede siger mere end 1000 ord, så lad billederne tale for dig.

Jeg er ikke bekendt med, at der er ophavsret på fotografierne, men hvis der er, så kontakt mig venligst, så jeg kan fjerne dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.