Vi slægtsforskere har meget, vi gerne vil fortælle. Utællelige er de timer, som vi lægger i slægtsforskningen, fordi vi ikke kan lade være. Vi er begejstrede, når vi finder nye brudstykker til puslespillet, uanset om vi dechifrerer arkivalier, læser bøger eller artikler om lokalhistorie eller vi finder billeder til at illustrere vore aners liv.