Fattighuse og fattiggårde på landet

Fattighuse

Fattighuse ser man i folketællingerne i løbet af 1800-tallet, at der er huse, hvor flere fattige bor f.eks. i 1840, hvor enke og almisselem Inger Marie Andersdatter bor i et hus i Kettrup by i Thisted Amt med sine to yngste børn Peder og Maren Margrethe. De bor hos fæstehusmand og fattiglem Christen Sørensen.

Fattiggårde

På landet bliver fattiggårde mere almindelige på landet omkring 1860. Sognet købte en gård, hvor samtlige sognets fattige blev anbragt.

Et praktisk eksempel fra min egen slægtsforskning om min tiptiptipoldefar, Tonnis Andersen:

Tonnis Andersen er husmand i Skelund, da han bliver enkemand i 1864 efter 46 års ægteskab. Tilsyneladende havde han vanskelig ved at klare sig selv, og hans børn havde ikke råd til at forsørge ham for sognet indtinger Tonnis Andersen hos hans datter, Ane Johanne Tonnisdatter, og hendes familie i Søndergaarde.

Tonnis Andersen blev indskrevet som beboer nummer ti på Glerup Fattiggård søndag den 9. oktober 1870 og var således blandt de allerførste fattiglemmer på Glerup Fattiggård.

Glerup Fattiggård officielt blev indviet 1. november 1870, dvs. efter Tonnis Andersens indlæggelse. Glerup Fattiggård havde plads til hele 40 fattiglemmer.

Tonnis Andersen boede på Glerup Fattiggård frem til sin død, det blev dog kun til knap tre måneder på fattiggården. Tonnis Andersens medbragte tøj blev ved hans død afsendt til hans datter gift med husmand Hans Hansen i Søndergaarde.

Afskaffelse af fattighuse og fattiggårde

I forbindelse med Kanslergadeforliget i 1933 blev fattighuse og fattiggårde afskaffet.

Uden mad og drikke…

Fattiggårdens maden skulle være nærende, velsmagende og ufordærvet.

En typisk dag kunne menuen se således ud:
Morgen: Byggrød med varmt øl eller varm mælk på. Et halvt stykke smørrebrød. Hvis der ikke var gryn til grød, blev der serveret brød kogt i øl eller mælk.
Middag: Grønkål med gryn samt småt skåret, røget kød og kartofler.
Aften: Som om morgenen, men fra 1. april til sidst i september uden smørrebrød, der blev givet som mellemmad om eftermiddagen

Fra 1. maj til medio september fik alle et halvt stykke smørrebrød formiddag og eftermiddag. Mænd, som udførte hårdt markarbejde, fik både formiddag og eftermiddag en snaps til deres mellemmad. Fersk, tørret eller saltet fisk kunne erstatte kødet.

Kosten må karakteriseres som ensidig, men sund og nærende. Hovedingredienserne: Kartofler, grønkål, grød/brød lidt kød/fisk var ikke særlig fed, men indeholdt de nødvendige næringsstoffer. Mon ikke mange moderne, danske kredsløbs- m. fl. sygdomme kunne kureres med et års tid på denne kost? Læs meget mere på Varde Lokalarkivers hjemmeside.

Vil du vide mere

  • kan du undersøge sognerådets arkivalier eller fattiggårdens arkivalier (søg på fattiggårdens eller sognets navn i Daisy og se, hvilke arkivalier Rigsarkivet har) eller
  • besøge Forsorgsmuseet i Svendborg.
    Har du aner i Sønderjylland eller vil du bare gerne vide mere om fattiggårde, så besøg Museum Sønderjyllands flotte hjemmeside, hvor du kan læse om en del fattiggårde. Besøg også Varde Lokalarkivers hjemmeside, hvor du kan læse mere fattiggårde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.