Slægtsforskning – hvad er det?

Bloggen | Slægtsforskerskolen | Blog om slægtsforskning 

Hvad er slægtsforskning? Det er en fantastisk hobby, hvis du gerne vil lære din families historie at kende.

Det er en krævende interesse, som indebærer, at du skal lære at læse (håndskrifter både skråskrift og gotisk). Du skal bruge forskellige hjemmesider og databaser. Når du fremover taler om Danmarks geografi, så er det med udgangspunkt i amtsinddelingen før 1970, for sådan er arkivalier som kirkebøger og folketællinger ordnet.

Hvis du ikke allerede kender nogle, som dyrker slægtsforskning, kommer du hurtigt til det. For de fleste kender nogle som dyrker slægtsforskning.

Slægtsforskning er sundt

I det hele taget er slægtsforskning et godt værn mod demens, fordi du holder hjernen i gang. Hvis du kombinerer slægtsforskning hjemme foran computeren med besøg på arkiver, museer og steder, hvor slægten har levet, så kommer du ud og får ny viden og skaber nye oplevelser.

Du har mulighed for at komme i kontakt med andre slægtsforskere. Meld dig gerne ind i en slægtsforskerforening, hvor du kan få gode råd og sparring og høre foredrag. På internettet er der mulighed for at komme i kontakt med slægtsforskere fra hele landet, så slægtsforskning giver dig mulighed for at være social i præcis det omfang, du har lyst.

Du får en større viden om historie generelt, og du vil opdage, at der hvor dine aner påvirkes er din interesse størst. Deltog tipoldefar ved Slaget på Dybbøl i 1864, bliver du interesseret i militærhistorie. Dør tipoldemors søskende af mæslinger bliver du interesseret i epidemier. Langsomt og sikkert får du skabt din helt personlige danmarkshistorie, måske med indspark fra andre steder i verden.

Det ubehagelige

Slægtsforskning tager tid – lang tid.

Der tales om slægtsforskerbacillen. Får den først sit tag i dig, så er det ofte for sent, og du vil tilbringe de næste mange år fordybet i kilder vedrørende din slægts historie.

Hvad er slægtsforskning?

Mange synes, at det er en spændende hobby, mens andre synes at det er kedeligt. Hører du til den første del, er der kun at ønske: God fornøjelse.

Vil du vide mere så tilmeld dig nyhedsbrevet.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.