Hvorfor er du slægtsforsker?

Slægtsforskning er noget kedeligt historie-noget for gamle mennesker, synes at være en herskende fordom. De tager fejl. Der har altid været yngre mennesker, som synes, at slægtsforskning og historie er interessant. I dag er det bare langt nemmere at lære sin afdøde familie at kende, fordi man kan sidde hjemme eller en sommeraften på ferien, mens børnene er lagt i seng, og finde nye oplysninger. Det gælder også for personer, som bor langt fra landsarkiverne at flere har mulighed for aktivt at dyrke interessen slægtsforskning.

Slægtsforskningen har givet mig muligheder, som jeg ikke havde forventet at få. Kun det sidste punkt gælder alle os slægtsforskere.

Jeg har truffet fantastiske mennesker

Slægtsforskere kan være gavmilde og generøse. De hjælper dig gerne med at tyde nogle ord, du ikke kan læse. De kan også foreslå kilder, som du endnu ikke har brugt. Der er en guldgrube af viden og en glæde over, at finde en ligesindet, som man kan dele frustrationer og glæder med.

Jeg har skrevet bøger og artikler

Da jeg var ung, ville jeg gerne være forfatter. Problemet er, at jeg ikke er særligt god til at finde på, så det har lange udsigter at blive skønlitterær forfatter. Jeg har skrevet adskillige artikler til Slægt & Data og lokalhistoriske årbøger, når jeg fandt noget særligt spændende. Siden blev det til bøger skrevet sammen med Kathrine Tobiasen. Naturligvis om slægtsforskning. Man bliver ikke rig af at være forfatter, og arbejdet med at skrive en bog er meget større, end man tror, når man går i gang, men drømmen om at blive forfatter blev udlevet. Dejligt.

Det er stadigvæk muligt at købe Slægtsbog – udfyld den selv.

Jeg har undervist i slægtsforskning

Det kom som en overraskelse for mange; også mig selv, da jeg begyndte at undervise på aftenskole. Det blev en fin introduktion i, hvordan man tilrettelægger undervisning, så man får fortalt de vigtigste ting i den rigtige rækkefølge.
Det var utroligt inspirerende at møde uerfarne slægtsforskere og se deres begejstring, når de fandt ud af, hvordan arkivalierne og forskellige databaser skulle bruges.

Jeg har siddet i bestyrelsen for en landsdækkende forening

Første gang, jeg sad i bestyrelsen med helt fremmede mennesker, var da jeg kom i bestyrelsen for en landsdækkende forening. Tidligere havde jeg siddet i bestyrelsen for personaleforeninger, hvor vi skulle planlægge aktiviteter for vores kollegaer.
Her var der tale om at varetage 7.000 medlemmers interesser og daglange møder og personer, hvis dagsorden ikke altid lignede de andres. Erfaringerne bruger jeg i mit nuværende bestyrelsesarbejde.

Jeg kan placere min familie i historien

Det kan du forhåbentlig også, ellers er du sikkert på vej til det. Historien om min hestetyv er velkendt, men der er også historien om den ugifte kvinde, som fik fire børn med fire forskellige mænd og hende, som drog til København og blev gift med en mand, som senere bliver velhavende håndværksmester.
Kendte mennesker er der ikke mange af, men der er bønder i massevis. Det er trods alt også dem, der var flest af. Jeg ved, hvem der deltog i treårskrigen (1848-50) og Napoleonskrigene. Jeg ved, hvem der var omfattet af stavnsbåndet, da det blev opløst og har samlet oplysninger om de nye skoler, alle børn skulle gå i fra 1814.

Hvorfor er du slægtsforsker?

Det frække svar: Fordi det nok er den eneste hobby, hvor det er i orden at blive glad, når man finder et dødt familiemedlem.
Er der andre grunde til, at du er slægtsforsker?

Din barndoms somre

Hvad husker du fra din barndoms somre

Søde sommerminder

Søde sommerminder falmer og forsvinder et sted, men ingen aner hvorhen, lyder det i en gammel sang.

Minder kan heldigvis blive fundet igen, nogle gange skal man tænke længe over det, som man vil huske, andre gange ligger mindet, så det er nemt at finde.

Minder kan dukke op helt uventet, eller når vi er i selskab med andre. Kan du huske…? Det kan man ofte godt; selv om det ikke er alting man husker lige godt.

Hvordan var din barndoms somre?

Vi husker alle julen, den korte, komprimerede tid, fyldt med gøremål og forventningens glæde, men hvad med sommeren? Men hvad med sommeren? Hvad skete der i de varme sommeraftener og de lange regnvejrsdage?

Rejste du på ferie?
Hvor rejste du hen? eller hvorfor rejste du ingen steder?

Hvad lavede du om sommeren?
Havde du en hemmelig hule, flettede du blomster, cyklede du, spillede du fodbold eller rundbold med de andre børn, tog du ud at fiske eller bade?
Var det forskelligt, hvad I lavede, når der var godt vejr og regnvejr? Hvilke pligter havde du? Hjalp du f.eks. med at høste eller med dagligdagsting i husholdningen?
Hvad lavede I i de lyse sommeraftener? Hvordan var du klædt?
Hvad fik I at spise? Har du særlige minder om mad, når det gælder din barndoms somre? Mange mindes nye kartofler eller jordbær. Så er der dem, som mindes den flotte hindbærbusk, de kom forbi på en cykeltur, proppede sig med hindbær, til de opdagede, at der var orm i, og så skulle de ikke have flere hindbær fra den busk.

Sankt Hans kan også give anledning til at skrive et afsnit, når du skriver om din barndoms somre? Fejrede I Sankt Hans? Hvordan foregik det og hvorhenne? Hvem deltog? Og sommerens feste må vi heller ikke glemme… Kun fantasien sætter grænser for, hvad du kan fortælle om din barndoms somre.

Flere erindringer

Få også inspiration til at skrive om din barndoms jul.

5 ting du skal komme ind på når du skriver om din barndoms jul

Interesserer slægtsforskere sig for vaccination?

Vaccination Anna Ancher kokoppindpodningsattest kopper Skagen Museum 1899 1894

Hvorfor interesserer slægtsforskere sig for vaccination? Når du arbejder med slægtsforskning i 1800-tallet støder du på bemærkninger som, ”har haft de naturlige kopper” eller ”vacc.” efterfulgt af en dato. Du ser det i kirkebøgerne ved konfirmation og vielse

Hvad er kopper?

Kopper er en smitsom sygdom, som giver høj feber og blærer over hele kroppen. Dødeligheden var 10-25 procent.

Hvornår begyndte man at vaccinere?

Allerede i 1810 blev koppevaccination lovpligtig. Efterhånden blev de fleste vaccineret som børn. Vaccination mod kopper blev udbredt til hele verden og i 1980 erklærede sundhedsorganisationen WHO kopper for udryddet. Vaccination mod kopper stoppede i 1977 i Danmark. Ordet vaccination kommer i øvrigt fra ordet vacca, som er det latinske navn for ko. Det skyldes, at køer også får kopper. Kokopper kan smitte mennesker, men kokopperne gør ikke mennesker nær så syge, og derfor brugte man kokopper som basis for vaccinationen. Det latinske navn for koppevaccine er variola vacciniae, for det tilfælde, at du støder på det i kilderne.

Lovgivning mod kopper

3. april 1810 kom den 29. forordning [lov] for Danmark og Norge mod vaccination eller indpodning af kokopper, fordi det har vist sig at være et sikkert værnemiddel imod børnekopper. Forordningen indeholder 27 paragraffer og slutter med en skabelon til en Koekoppe- Indpodnings- Attest. Du kan læse hele loven på Danmarkshistorien.dk (http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/forordning-om-koppevaccination-1810/).

Der nedsættes en kommission angående vaccination, som skal føre det overordnede opsyn med kokoppe-indpodning. Alle som udførte kokoppeindpodning, skulle indsende fortegnelser til stifts- eller land-physicus [lægen]. Det er gratis at blive vaccineret (§ 4). Skoler må ikke have elever, som ikke er vaccinerede eller har haft de naturlige kopper (§ 7). For at komme i lære eller få hjælp fra håndværkerlaug, skulle man også være vaccineret eller have haft de naturlige kopper (§ 8). Det samme var tilfældet for mænd, der blev udskrevet til kongelig krigstjeneste (§ 9) og for personer, som skulle konfirmeres eller giftes (§ 10). Hvis der udbrød kopper skulle alle i byen vaccineres, med mindre de kunne dokumentere, at de havde haft de naturlige kopper eller allerede var vaccineret. (§§ 11 og 12).