Hvorfor bliver Peder hestetyv?

Hvorfor bliver en ung mand hestetyv?

Peder Iversen bliver født i 1775 og vokser op hos sine bedsteforældre. Hans forældre er ikke gift, og faderen nægter at være far til barnet. Ifølge retssagen har Peder Iversen en trist tilværelse uden megen omsorg og kærlighed. Hans mor, Helle Pedersdatter er klar over det, men hun protesterer ikke, fordi hun ikke kan have sønnen hos sig på grund af fattigdom.

Ud at tjene

Da Peder Iversen er blevet så stor, at han kunne komme ud at tjene, blev han hyrde i tjeneste hos beboerne i Brandborg i Ajstrup Sogn. Her var han et år. Af folketællingen i 1787 fremgår det, at Peder tjener hos Abraham Madsen og hans familie i Melsted i Sulsted Sogn. Derfra kom han til Jørgen Østergaard i Tylstrup, hvor han var om sommeren. “Thi samme Efteraar var det hand rømte og kunde hand maaske den gang være en 13 á 14 Aar.”

Han tjener forskellige steder, før han i 1791 opholder Peder sig langt længere mod vest, hvor han bliver konfirmeret i Tved Kirke i Nors Sogn i Thisted Amt. Tilsyneladende har Peder Iversen sat pris på sognepræsten i Nors Sogn, for i påsken 1794 går han til alters hos hr. provst Anders Hvass, selv om han tjener hos Jens Nielsen i Vester Vandet Sogn. Jens Nielsen bor på Vandetgård med sin kone Inger Poulsdatter Nordentoft. Vandetgård er en af de største og bedste gårde i Vester Vandet Sogn. Udover Jens Nielsen og Inger Poulsdatters tre voksne børn har de fem tjenestefolk, så det var en gård, som krævede en del arbejdskraft.

Thisted Marked

Ud over torvedagene er der marked i Thisted fire gange om året. Tirsdag 17. juni 1794 er den 18-årige Peder Iversen til Thisted marked. Han drikker en del øl og brændevin sammen med Christen Nordentoft, “som nu er rejst til København”, og Peder Pedersen fra Wording foruden en del flere, som Peder Iversen ikke husker navnene på bagefter.

Peder forlader først markedet noget efter, at solen er gået ned. Om natten mellem den 17. og 18. juni kommer han frem til gården, hvor han tjener. Alle sover, da han kommer hjem, og han får ubeskrivelig trang til at rejse til Tylstrup for at besøge sin mor.

Hestetyv efter besøg på Thisted Marked

Peder Iversen kommer forbi en mark, hvor en hest står tøjret. Da det sker om natten, og han ikke er særlig godt stedkendt, rider han mod vest og altså i modsatte retning af Tylstrup, som ligger mod øst.

Først da Peder kommer til Klitmøller ved Vesterhavet, går det op for ham, at han er redet forkert.

Efter tre dages forløb kommer Peder til Tylstrup. Moderen og hendes mand spørger naturligvis, hvis hest det er, at Peder er i besiddelse af. Han fortæller dem, at han har købt den, og at hans hensigt alene er at besøge dem.

Efter han har opholdt sig en dag hos sin mor i Tylstrup, rider han tilbage mod Vester Vandet på den sorte hest, som han lånte i Vester Vandet.

Afsløret som hestetyv

I landsbyen Røgel i Brovst Sogn møder Peder Iversen en mand, som han ikke kender. Manden spørger, om ikke Peder vil bytte hesten. Det vil Peder gerne. De bliver enige om, at Peder skal have 5 rigsdaler foruden en sort hoppe.

Efter de to har drukket lidkøb, fortsætter Peder rideturen mod Vester Vandet. I Øsløs Bisgaard møder Peder Iversen Niels Jensby, som ejer den hest, som Peder havde fundet tøjret på en mark.

Niels Jensby spørger Peder, om “han havde borttaget en sort hest og dermed var bortredet”. Det nægter Peder i begyndelsen.

Da Niels Jensby senere giver Peder en dram, vælger Peder at tilstå, også fordi han frygter, at hans fortsatte benægtelse kan gøre ham fortræd. Da han har tilstået, afleverer Peder den ombyttede hoppe og de 5 rigsdaler, som han havde fået i bytte til Niels Jensby. Han følger med Niels Jensby til Thisted, hvor Peder bliver overleveret til rettens behandling.

Retssag

Retssagen begynder lørdag 28. juni 1794 på Thisted samt Hillerslev-Hundborg Herreders Ting.

Peder Iversen forklarer i retten, at han hverken havde i sinde at beholde hesten eller de penge, som han havde fået i bytte, og at alle pengene var i god behold. Han ville aflevere begge dele til hestens ejer. Hvis hestens ejer ikke var tilfreds med det, ville han se, om han kunne gøre noget andet for at stille ejeren tilfreds.

Peder bliver i retten spurgt, hvorfor han nægtede, at han havde taget hesten, da han mødte Niels Jensby i Øsløs Bisgaard. Det skyldtes, at han ikke kendte Niels Jensby, og han ville skjule sin udåd så længe som muligt.

Niels Jensby fortæller retten, at hans sorte hest, som var 10 år gammel og havde en værdi af 20 rigsdaler, stod tøjret på Thinstrup mark, som lå ca. ½ mil øst for Vester Vandet. Så snart han havde opdaget, at hans hest var borte, og Peder Iversen var rømmet fra Vester Vandet, fik han mistanke om, at den unge mand havde taget hesten.

Niels Jensby fortæller desuden, at han ud over den sorte hoppe og de 5 rigsdaler havde fået en gammel saddel og et bidsel, som han ikke ved, hvor kom fra. Han havde fundet hoppens ejer og havde byttet den og pengene. Han havde fået sin egen hest tilbage, og derfor har han ikke længere noget udestående med Peder Iversen.

Peder forklarer, at han havde taget hovedtøjet og bidslet et sted vest for Thinstrup. Det havde været mørkt, og han havde været fuld, så han kunne ikke huske præcist, hvor han havde taget det, men det havde været hans intention at levere det tilbage.

Herefter ophører dagens retsmøde Peder Iversen bliver overleveret til arrestforvareren.

Lørdag den 19. juli 1794 fortsætter retssagen. Jens Nielsen, som Peder Iversen tjente hos, bekræfter i retten, at Peder ikke spurgte som tilladelse til at forlade sin tjeneste for at besøge sin mor. Jens Nielsen oplyser endvidere, at Peder Iversen havde været ærlig og tro i hans tjeneste. Dog havde den unge mand lånt noget tøj af hans voksne hjemmeboende søn, Niels Jensen. Det drejede sig om: “en blaae Klædes Kiol, en Flammet Hvergarns Trøye samt et par guld Skind Buxer med Sølv Knapper i og et par blaae Uldne Strømper”. Peder Iversen tilstår, at han havde lånt tøjet af Niels Jensen.

Under retssagen afhøres også de to piger, som tjente hos Jens Nielsen. Dorthe og Kirsten fortæller, at Peder Iversen havde bildt dem ind, at han havde købt hesten ved markedet, og at han ville ride bort nogle dage for at skaffe penge til at betale for hesten. Pigerne bekræfter, at Peder Iversen bar Niels Jensens tøj. De har i øvrigt kun godt at sige om Peder, som de først havde lært at kende, da de kom til Vester Vandet i påsken. Peder bliver spurgt, om han havde sagt således til Dorthe og Kirsten. Han havde på det tidspunkt stadig været fuld, så han kan ikke huske, hvad han fortalte dem.

Under retssagen er Peder Iversen i øvrigt “løs og ledig”, hvilket betyder, at han ikke var i lænker.

Man havde fundet frem til ejeren af den sadel og det bidsel, som Peder havde lånt et sted vest for Thinstrup. Anders Jensen af Ladegaard i Sjørring Sogn havde manglet de to borttagne dele, men efter han fik dem tilbage, har han ikke noget udestående med Peder Iversen.

For at finde ud af om Peder Iversen er den, som han udgiver sig for, herunder at han rent faktisk stammer fra Tylstrup i Ajstrup Sogn, skriver retten et brev til præsten i Ajstrup med en lang række spørgsmål.

Præsten boede ikke i sognet, da Peder boede der, så han får hjælp fra blandt andre Peders moder, Helle Pedersdatter, med besvarelsen af spørgsmålene. Hun oplyser, at hun ikke ved, hvordan Peder havde opført sig, mens han boede hos sin moders stedfader, Henrich Jensen i Vadum. Mens sønnen boede hos hende, hørte hun aldrig om problemer, og heller ikke de steder, hvor han havde tjent. De havde tværtimod været tilfredse med hans indsats.

Der var ingen, som havde mistænkt Peder for tyverier i Ajstrup Sogn. Dog mener moderen, at sønnen havde fået lyst til spil og drik, mens han tjente på Østergaard.

Dommens dag

Tirsdag den 28. oktober 1794 får vi et sammendrag af sagen: Peder Iversen har “godvillig og utvungen Tilstaaelse for at handlingen af ham Virkelig er begaaet”, dog indrømmer han, at han havde forsøgt at holde sin forbrydelse skjult så længe som muligt, selv om han ville levere det stjålne tilbage.

Man kan forestille sig, at Peder Iversen har været urolig for at få sin dom, for han skulle dømmes efter Forordningen af 20. februar 1789 ang. nærmere bestemmelse af straffe for tyve og hælere. Hvis han blev dømt efter § 4, ville han få livsvarigt fængsel.

Livsvarigt fængsel for hestetyveri får Peder Iversen ikke, idet retten tager hensyn til hans manglede sjælekræfter, da han tog hesten. Med de manglende sjælekræfter henvises til, at han ikke var ved sin fornufts fulde brug efter den foregående dag og nats druktur.

Retten tager hensyn til hans unge alder og især underretningen fra sognepræsten i Ajstrup Sogn, hvor han stammer fra. Præsten beretter om et barn, som er uønsket af sin far, og at han bor hos sin mormor og hendes mand, fordi hans ugifte mor ikke kan forsøge han. Moderen er ikke sikker på, at drengen får al den opdragelse og skolegang han burde, men hun var ikke i stand til at gøre det bedre selv. Lærdom fik han ikke meget af, da han var flyttet hjem til hende. Hun havde ikke råd til at lade ham besøge sognets offentlige skole.

Fordi Peder Iversen på grund af sine ringe kår ikke fuldt ud er klar over forbrydelsens alvorlige karakter, nøjes man med at dømme Peder efter den mildere § 1 i Forordningen af 20. februar 1789 ang. nærmere bestemmelse af straffe for tyve og hælere. Peder Iversen accepterer dommen og erklærer, at han gerne ville til Viborg Tugthus, så han kan komme i gang med at afsone straffen.

Voksenliv

Peder Iversen bliver gift omkring 1803 med Ane Rasmusdatter, datter af Rasmus Bech fra Korup, Solbjerg sogn, (ægteskabet er ikke fundet i kirkebogen). De får to børn, Anne Johanne Pedersdatter født 1804 i Solbjerg og Jacob Pedersen født 29. september 1806 i Solbjerg. Peder Iversen er husmand i Korup, Solbjerg Sogn, da børnene bliver døbt.

I forbindelse med hustruen Anes død i 1809 omtales han som soldat. ”Soldat Peder Iversens Hustru Ane Rasmusdatter, Inderste hos Gaardmand Christen Christensen i Trinnerup, 37 aar gl. døde i Barnsnød uforløst”.

Peder Iversen er soldat i 3. jydske Infanteriregiments 4. battaillions 2. musqueteer-Compagnie. Han nævnes blandt modtagerne af munderingspenge. Han forlod den stående hær i 1805.

Ved sønnen Jacobs konfirmation i 1821 står det, at Peder Iversen er tjenestekarl i Aalborg. Det har ikke været muligt at finde hans dødsfald og begravelse.

Rapport over mulige fejl

Rapport over mulige problemer

Det kan være praktisk at trække en rapport over mulige fejl i sit slægtsforskningsprogram, så man kan se, om der er nogle fejl, man skal have rettet. Vær opmærksom på at ikke alt rapporten finder frem til er reelle fejl, men mere om det senere.

Legacy og andre programmer

Jeg benytter programmet Legacy, andre programmer har sikkert samme funktioner, men der kan være forskel. Hos mig går jeg ind i Rapporter, vælger Andre rapporter og vælger Mulige problemer.

Hvordan finder du nemmest personerne?

I rapporten er et nummer også kaldet Person RIN. Det er et entydigt nummer, så jeg søgte efter Person Person RIN Lig med xxx. På den måde får jeg præcis den person, som jeg har behov for. Søger man efter en Hansen, kommer der jo mange op, så derfor søger jeg efter det entydige nr.

Børns rækkefølge

Det var nemt, for jeg gik ind på familien højreklikkede på børnene og valgte sorter børn. Nu er søskenderækken sorteret i kronologisk rækkefølge med det ældste barn øverst og det yngste barn nederst.

Fejl opstår, når man ikke har tastet børn ind i rækkefølge. Man begynder jo med sin egen ane, når man så finder ældre og yngre søskende, ja, så bliver de jo ikke fundet i kronologisk rækkefølge. Men nemt er det at sortere dem. Hvis du ikke sorterer børnene vil de i dine rapporter stå i den rækkefølge, som du har fundet dem i. Hvis du f.eks. laver en rapport over din tiptipoldeforældres efterkommere.

Begravelsesdato er mere end 30 dage efter dødsdato

I Danmark bliver de fleste afdøde begravet inden for en uge, og det er derfor værd at undersøge, hvis du har nogle personer, som er begravet mere en 30 dage efter dødsdatoen. Skyldes det en tastefejl?

Jeg havde to personer, begge er fiskere, hvis båd kæntrede. Det er derfor ingen fejl, i disse tilfælde. Derfor vælger jeg knappen Marker som ’intet problem’. Det betyder, at disse ikke kommer med næste gang, jeg laver en rapport over mulige problemer. Med mindre jeg vælger at se, hvilke problemer jeg tidligere har valgt ikke skal med i disse rapporter.

Dåbsdato er før fødselsdato

Her kan være tale om, at man har byttet rundt på dåbsdato og fødselsdato. Jeg havde et tilfælde, hvor jeg havde skrevet at hun var født ca. 1791 og døbt 10. oktober 1790. Fødselsåret har jeg sikkert haft fra en folketælling, og så har jeg siden fundet dåben i kirkebogen, uden at få ændret til korrekt fødselsår. Dengang skulle børn døbes senest 8 dage efter fødslen. Fra 1828 skulle barnet være døbt senest 8 uger efter fødslen. Efter 1813 er der skemaer i kirkebøgerne, så derfor blev fødselsdatoen også skrevet ind. Før skemaerne skrev præsterne i bøger med blanke blade, og for præsten var dåben interessant ikke selve fødslen.

Børn født før forældrenes ægteskab eller for tidligt/sent efter forældrenes ægteskab

Der er mange børn i min slægtsdatabase, som er født før forældrene blev gift, eller barnet blev født hurtigere end normalt efter forældrenes ægteskab. Jeg skal have dem set igennem, og det vil sikkert vise sig, at de fleste datoer og årstal er korrekte. Men der kan også være fejl, og så er det godt, at få dem rettet. Der er også nogle, hvor det står, at første barns fødsel finder sted senere end normalt efter forældrenes vielsesdato. Her kan der være en ældre bror eller søster.

Rapporten fortæller også, at når er for længe mellem ”disse to børns fødsel er længere end normalt Bekræft børns fødselsdatoer. Måske mangler der et barn.”

Gode råd til din rapport over mulige problemer

Vær opmærksom på, at du kan vælge, hvilke parametre, du vil se på, og du kan skrue på, hvor mange måneder, der f.eks. må være mellem børnene i en søskendeflok, når du laver din rapport over mulige fejl.

Begynd eventuelt med at lave en rapport med standardindstillingerne og se, hvordan det ser ud. Er det for uoverskueligt, så begynd for eksempel med at sortere børns rækkefølge, personer, hvor begravelsesdato er mere end 30 dage efter dødsdato og hvor dåbsdato er før fødselsdato.

God fornøjelse med at få rettet dine mulige problemer.

Tilmeld dig Slægtsforskerskolens nyhedsbrev.

Klæder skaber folk

Klæder skaber folk siger det gamle ordsprog, men hvor går vi hen, hvis vi gerne vil vide noget om tøj i tidligere tider?

Tøj på kroppen er en webudstilling, lavet af Kulturhistorisk Museum Randers, som viser eksempler på tøj fra 1730 til 1980.

På hjemmesiden dragt.dk er der henvisning til en række dragtsamlinger. Se om der noget i nærheden af din bopæl og brug det som anledning til at besøge et nyt museum. Fordelen ved at besøge et museum er, at man kommer hjem med nye indtryk.

Hjælp til tøj nævnt i skifter

Textilnet.dk er særligt brugbart, når man læser skifter, for der er ofte nævnt klæder, beklædningsgenstande eller stoffer, som vi ikke umiddelbart genkender. Man kan godt studse, første gang man støder på en forfar som efterlader en vadmelskjol. For det betyder ikke, at forfar gik med dametøj. Som du kan læse på Textilnet.dk, så er kjol (staves også kiol i skifterne) udviklet af ordet kjortel og nogle steder er mandsdragten delt i tre: kjol, vest og bukser. Man kan også have en vadmelstrøje under en kjol, hvis det var det, man havde behov for. Det er bevaret i udtrykket kjole og hvidt. I øvrigt var først i slutningen af 1700-tallet, at man begyndte at betragte en kjole som en beklædningsgenstand til kvinder, og man gik over til at taler om frakke i stedet for kjol, når det var til mænd.

Vadmel? Hvad er det nu det er? Det er groft vævet stof af uld, som var meget brugt på landet skriver ordnet.dk. Ordbog over det danske sprog (ordnet.dk) kan også være din ven, når du støder på gamle ord og vendinger.

Når formoder efterlader et sort raskes forklæde vil man gerne kunne finde frem til, at rask er et let uldent tekstil i dårlig kvalitet.

Textilnet.dk er meget grundigt.

Artiklen om Madrastørklæder fortæller i deres kilder, hvor ordet optræder, men også i hvilke kilder ordet ikke optræder. Madrastørklæder er i øvrigt tørklæder fra de indiske byer Madras og Paliacate ”som nu kaldes Chennai og Pulicat, de ligger begge i delstaten Tamil Nadu, som tidligere også kaldtes Madras.”

Hvordan gik du klædt som barn?

Ved dine børnebørn, hvordan du gik klædt som barn og ung? Husk at skrive det ned. Vil du have inspiration til, hvad du skal skrive om, så køb ”Erindringer; 666 spørgsmål – skriv dine egne eller andres erindringer” for kun 60 kr. plus porto, her er der også spørgsmål om dine klæder til hverdag og fest. Send mail til bog@slaegtsforskerskolen.dk

Skriv dine egne eller andres erindringer ved af spørgsmålene fra denne bog.
Forsiden til Erindringer-spørgsmål-skriv-dine-egne-eller-andres-erindringer

Hvorfor er du slægtsforsker?

Slægtsforskning er noget kedeligt historie-noget for gamle mennesker, synes at være en herskende fordom. De tager fejl. Der har altid været yngre mennesker, som synes, at slægtsforskning og historie er interessant. I dag er det bare langt nemmere at lære sin afdøde familie at kende, fordi man kan sidde hjemme eller en sommeraften på ferien, mens børnene er lagt i seng, og finde nye oplysninger. Det gælder også for personer, som bor langt fra landsarkiverne at flere har mulighed for aktivt at dyrke interessen slægtsforskning.

Slægtsforskningen har givet mig muligheder, som jeg ikke havde forventet at få. Kun det sidste punkt gælder alle os slægtsforskere.

Jeg har truffet fantastiske mennesker

Slægtsforskere kan være gavmilde og generøse. De hjælper dig gerne med at tyde nogle ord, du ikke kan læse. De kan også foreslå kilder, som du endnu ikke har brugt. Der er en guldgrube af viden og en glæde over, at finde en ligesindet, som man kan dele frustrationer og glæder med.

Jeg har skrevet bøger og artikler

Da jeg var ung, ville jeg gerne være forfatter. Problemet er, at jeg ikke er særligt god til at finde på, så det har lange udsigter at blive skønlitterær forfatter. Jeg har skrevet adskillige artikler til Slægt & Data og lokalhistoriske årbøger, når jeg fandt noget særligt spændende. Siden blev det til bøger skrevet sammen med Kathrine Tobiasen. Naturligvis om slægtsforskning. Man bliver ikke rig af at være forfatter, og arbejdet med at skrive en bog er meget større, end man tror, når man går i gang, men drømmen om at blive forfatter blev udlevet. Dejligt.

Det er stadigvæk muligt at købe Slægtsbog – udfyld den selv.

Jeg har undervist i slægtsforskning

Det kom som en overraskelse for mange; også mig selv, da jeg begyndte at undervise på aftenskole. Det blev en fin introduktion i, hvordan man tilrettelægger undervisning, så man får fortalt de vigtigste ting i den rigtige rækkefølge.
Det var utroligt inspirerende at møde uerfarne slægtsforskere og se deres begejstring, når de fandt ud af, hvordan arkivalierne og forskellige databaser skulle bruges.

Jeg har siddet i bestyrelsen for en landsdækkende forening

Første gang, jeg sad i bestyrelsen med helt fremmede mennesker, var da jeg kom i bestyrelsen for en landsdækkende forening. Tidligere havde jeg siddet i bestyrelsen for personaleforeninger, hvor vi skulle planlægge aktiviteter for vores kollegaer.
Her var der tale om at varetage 7.000 medlemmers interesser og daglange møder og personer, hvis dagsorden ikke altid lignede de andres. Erfaringerne bruger jeg i mit nuværende bestyrelsesarbejde.

Jeg kan placere min familie i historien

Det kan du forhåbentlig også, ellers er du sikkert på vej til det. Historien om min hestetyv er velkendt, men der er også historien om den ugifte kvinde, som fik fire børn med fire forskellige mænd og hende, som drog til København og blev gift med en mand, som senere bliver velhavende håndværksmester.
Kendte mennesker er der ikke mange af, men der er bønder i massevis. Det er trods alt også dem, der var flest af. Jeg ved, hvem der deltog i treårskrigen (1848-50) og Napoleonskrigene. Jeg ved, hvem der var omfattet af stavnsbåndet, da det blev opløst og har samlet oplysninger om de nye skoler, alle børn skulle gå i fra 1814.

Hvorfor er du slægtsforsker?

Det frække svar: Fordi det nok er den eneste hobby, hvor det er i orden at blive glad, når man finder et dødt familiemedlem.
Er der andre grunde til, at du er slægtsforsker?

Din barndoms somre

Hvad husker du fra din barndoms somre

Søde sommerminder

Søde sommerminder falmer og forsvinder et sted, men ingen aner hvorhen, lyder det i en gammel sang.

Minder kan heldigvis blive fundet igen, nogle gange skal man tænke længe over det, som man vil huske, andre gange ligger mindet, så det er nemt at finde.

Minder kan dukke op helt uventet, eller når vi er i selskab med andre. Kan du huske…? Det kan man ofte godt; selv om det ikke er alting man husker lige godt.

Hvordan var din barndoms somre?

Vi husker alle julen, den korte, komprimerede tid, fyldt med gøremål og forventningens glæde, men hvad med sommeren? Men hvad med sommeren? Hvad skete der i de varme sommeraftener og de lange regnvejrsdage?

Rejste du på ferie?
Hvor rejste du hen? eller hvorfor rejste du ingen steder?

Hvad lavede du om sommeren?
Havde du en hemmelig hule, flettede du blomster, cyklede du, spillede du fodbold eller rundbold med de andre børn, tog du ud at fiske eller bade?
Var det forskelligt, hvad I lavede, når der var godt vejr og regnvejr? Hvilke pligter havde du? Hjalp du f.eks. med at høste eller med dagligdagsting i husholdningen?
Hvad lavede I i de lyse sommeraftener? Hvordan var du klædt?
Hvad fik I at spise? Har du særlige minder om mad, når det gælder din barndoms somre? Mange mindes nye kartofler eller jordbær. Så er der dem, som mindes den flotte hindbærbusk, de kom forbi på en cykeltur, proppede sig med hindbær, til de opdagede, at der var orm i, og så skulle de ikke have flere hindbær fra den busk.

Sankt Hans kan også give anledning til at skrive et afsnit, når du skriver om din barndoms somre? Fejrede I Sankt Hans? Hvordan foregik det og hvorhenne? Hvem deltog? Og sommerens feste må vi heller ikke glemme… Kun fantasien sætter grænser for, hvad du kan fortælle om din barndoms somre.

Flere erindringer

Få også inspiration til at skrive om din barndoms jul.

5 ting du skal komme ind på når du skriver om din barndoms jul